Udenbys

19. august 2024

Det sker dog, at vi forlade denne skønne plet, og ikke bare for at besøge Havnegrillen.

Dagens tur var lidt lang, og gik udenbys til Udbyhøj. Det giver dejlig tid til kloge tanker og ideer. Normalt har jeg tingene med, men jeg opdagede efter 5 km, at jeg havde glemt vanddunken. Men der kommer nok nogle listige steder med is og vand på ruten, tænkte jeg. Allerede på grusvejen faldt tankerne på de opstillede pæle som chikane på grusvejen for at få folk til at sænke farten.

God idé. Sidste gang jeg kørte der, tænkte jeg godt nok, at stolperne stod lidt tæt. Måske problematisk for store campingvogne og skraldebil. Åbenbart for tæt, for de er nu blevet flyttet. Måske kunne dette være undgået, hvis Kloge Åge ved sin pc på sit kommunale domæne på rådhuset havde tænkt sig om og set virkeligheden i øjnene. Men ok. Det giver beskæftigelse og ry som hurtigagerende og lydhør for fejldispositioner.

På dagens tur skulle jeg lige gense Hevringlejren, hvor jeg i 1972 legede soldat.

Det ligner sig selv, og meget velholdt, modsat mange andre bygninger på turen. Nu nagede tørsten lidt efter de første 40 km, men ved Hevring var der et skilt med reklame for, sikkert verdens bedste ishus. Men ikke på min rute. Nå, men i Udbyhøj ved færgelejet var der selvfølgelig en kiosk med kolde drikkevarer og is.

Det var der, men naturligvis lukket. Nu var der heller ikke det store tilløb ved færgeoverfarten. Der kom en bil, mens jeg var der. Hjemvejen gik forbi Havnegrillen, hvor vi mødtes til den traditionelle fadøl, Grimbergen Det var senere gensyn med Havnegrillen og nærmest et fad med plankebøf, pommes frites, salat og masser af bearnaisesauce. Karen fik et fad ½ kylling med agurkesalat, remoulade, ketchup og pommes frites. Jeg skulle lige have en lille is at slutte af med. De 3 kugler var på størrelse med en knytnæve. Desværre er der ingen billeder. Maden kunne simpelthen ikke være der. Men så var tørsten og sulten forsvundet som dug for solen, og cyklerne rullede stille hjem igen. Jeg har nu mødt vores genbo, og vi håber på lidt nostalgi. Det et er Erna og husbond Fin. Ernas lillebror, Henrik havde jeg i skolen i 10 år. De boede på Eshøj og havde et stort drivhusgartneri. De må betyde en eftermiddagsbajer! Ja, vi er tilbage til 1972.