Tour de Portugal

Nu er det længe siden,

men end det gemmes i mit sind...

Hen til bageren og...

Således er det vist med mange ting.

I dag var det cykeltur med hjerte-vennerne, og som sædvanligt, er det både hyggeligt, og giver god motion. Pausen ved Harlev-bageren var kærkommen efter en lidt kold start.

Undervejs var der tid til eftertanke. Er par ligestillede cykeltosser har ytret ønske om at køre til Portugal, og derfor har de spurgt mig til råds. Jeg har jo kørt turen 2 gange. Jo, man behøver ikke være tosset for at være cykelrytter, men det hjælper.

Da jeg kom hjem, måtte jeg gå i "arkivet" og finde optegnelserne frem. Den første Tour de Portugal var i 2000, men her findes notaterne og fotos kun i en A-mappe. Det var før min hjemmeside-tid. Måske skal de scannes ind på min PC.

Derimod har jeg Tour de Portugal 2008 liggende på min første hjemmeside.

tilbage igen efter 50 km.

Danmark - Portugal

Start kl. 09.00 lørdag den 28. juni 2008

Børneafsnit E 1

Ortopædkirurgisk afdeling

Universitetshospitalet Århus Sygehus,

Nørrebrogade 44

8000 Århus C

1. dag 28. juni Etape 288 km Total 288 Gennemsnitsfart 28 km/t Max. hastighed 54,00 km Max stigning 6% Gennemsnitsstigning 1% Temperatur 15-18 G.C.

Dagen startede meget festlig på Børneafsnit E1, hvor en sygehusklovn underholdt med sine rigtig sjove indslag. Der blev budt på såvel sundt, som usund slik. En festkage udformet som et cykelhjul sikrede, at man ikke gik sukkerkold I det hele taget havde afdelingen sørget for en rigtig festlig start på cykelturen. Nogle af patienterne var med til at lave en festlig start. Der var mødt personale fra afdelingen op, ligesom sygehusunderviserne var repræsenteret. Hertil kom repræsentanter fra Lions Club, der havde banner og streamers med, ligesom der var reklamer for sponsorerne. Yderligere var der familie og venner, og ikke mindst alle 5 børnebørn. Turen startede i pænt vejr, men truende skyer hang i horisonten mod syd. Efter Kolding kom der nogle heftige byger, og sådan vekslede det lidt hele dagen. En jævn mod/sidevind prægede også første etape. Ikke uventet kom jeg på lidt sightseeing i Tyskland. Først så jeg Schleswig fra flere sider. Slottet fra mindst 2 sider. Før Schleswig måtte vi skilles, da bilrute og cykelrute skiltes. Jeg måtte videre af Radweg og Landwirtshaftweg, mest på brosten. Herefter lykkedes det mig efter flere rundture at komme på ruten mod Rendsburg, men enten er jeg blevet blind, eller også manglede der et skilt. Godt nok kørte jeg på Rendsburger Landstrasse, men i den forkerte retning. Det opdagede jeg dog inden færgen i Eckernförde. Vi mødtes dog ved Kropp som aftalt, og sluttede i Hohe, hvor vi fik en god middag inden sengetid. Alt i alt en god dag.

2. dag 29. juni Etape 278 km Total 566 Gennemsnitsfart 26,80 km/t Max. hastighed 46.00 km Max stigning 4% Gennemsnitsstigning 1% Temperatur 16-26 G.C.

Efter et godt morgenmåltid, kunne turen starte kl.08.00. Dagen startede overskyet, men det gik over i solskin. Herligt. Skiftende vind, let til ret kraftig, og som det er altid på cykel. Modvind. Ellers fandt vi broen over Nordostseekanal, som var en færge. Nu skulle vi både krydse Elben og Weser. Elben klarede vi i fin stil, men jeg skulle kloge mig med et skilt, Weserfärhge. Jeg tog mig ikke af, at det var i Sandstedt, men der skete nu ingen skade. I Cloppenburg var det svært at finde en vej for både cykel og bil, men vi fandt sammen igen og sluttede i Lastrup. Jeg må konstatere, at stængerne er lidt træge. Nu har jeg et efterslæb på 12 km fra i går, og 22 fra i dag. Nu venter aftensmaden med baggrundsstøj fra EM-finalen.

3. dag 30 juni Etape 313 km Total 880 Gennemsnitsfart 26,00 km/t Max. hastighed 42.50 km Max stigning 4% Gennemsnitsstigning 1% Temperatur 16-26 G.C.

Så blev det ikke helt en dag på kontoret, men jeg fik ram på de 300 km og lidt til debetkontoen. Det gik nu ikke helt smertefrit. Dagen bød ellers på fint solskin, men en del modvind. Godt at have noget at brokke sig over, ellers er man vel ikke cykelrytter. Det med modvind kan være en fordel. Er man i tvivl om hvilken retning man skal, stikker man bare snuden op i modvinden. Så er man på rette spor. Jeg var på et par udflugter. Det kniber af og til med at holde øje med skiltene, når cykelstien går venstre om rundkørslerne. Det store ræs havde vi ved afslutningen dagens etape. Der var ingen, der havde plads på hotellerne, og det vi fandt efter 21.00 var dyrt, og min cykel kunne bare stå ved indgangen, udenfor. Så blev vi mopsede, og sagde tak for i aften. Så endte vi på et hotel over for banegården i Grevenbroich, og min cykel blev låst inde i chefens garage. Den megen søgen i byerne efter hotel, højnede ikke gennemsnittet. Ellers bød dagen i går på et møde med et hold danske cykelryttere. De drønede forbi sidst på eftermiddagen, dag jeg fik lidt at spise. Senere kørte jeg forbi dem, da der var en lapning i gang. Mon det var dem fra Tranbjerg. De var startet dagen i forvejen. Efter fodboldfinalen i aftes, var der ikke helt den fest i gaden, som der var lagt op til. Men en gruppe festede højlydt til 3-4 om morgenen - lige under vores vindue. I øvrigt var personalet på hotellet meget optaget af vores bil med plakater om cykelprojektet. Værtinden på Schankwirtschaft Knipper im Hotel zur Waage Infi. T. & H. Witten, var så betaget af vores projekt, at hun ikke ville have penge for overnatningen. Hun syntes vores cykelprojekt var så enestående, at hun bad os donere pengene til syge børn i Århus. 72 Euro. Det var da flot. Som man kunne se i går, sikrede hun også netadgang, så hjemmesiden kunne opdateres. I øvrig møder vi en enorm hjælpsomhed, når vi spørger om vej. Og en sand interesse for vores dronning. Da jeg spurgte en ældre herre om vej ved et vejkryds, var han mest interesseret i, hvor jeg kom fra. Da jeg sagde Danmark, fulgte han mig gennem hele krydset, og gjorde mig opmærksom på, at hende dronningen røg da vist ret meget. Det har også undret mig en del, at så mange ældre tyskere, flere ældre end mig, kører på cykel, og det går ret stærkt. Og så har de også cykeltasker med. Nu har jeg luret dem. Det er ikke picnickurven, de har i cykeltaskerne. De kører på el-cykler. De har batterier i cykeltaskerne. Nu er klokken 22.45, så vi må ud i byen og se efter aftensmad.

4. dag 1. juli Etape 272 km Total 1.152 km Gennemsnitsfart 24,50 km/t Max. hastighed 65.50 km Max stigning 11% Gennemsnitsstigning 2% Temperatur 17-32 G.C.

Dagen startede med skyfri himmel, og det holdt hele dagen igennem. Starten blev noget kaotisk, da det var svært at finde vej. På et tidspunkt måtte jeg køre 6 km langs en flod, på grusvej, og så var det dårlige gennemsnit ligesom lagt. Nu dummede jeg mig rigtig meget i går, eller forgårs. Jeg fik ikke klippet mine lange negle på storetæerne. Det behøver jeg nok heller ikke foreløbig. De er begge helt blå, og falder nok snart af. Så skal jeg jo heller ikke slæbe på den ekstra last mere. Dumt, især hvis man tror, at man er cykelrytter. Sig det nu ikke til nogen, for så griner de af mig. Ellers knager de gamle kogler, og musklerne sender jævnligt signaler om at få fred, men det hele holder endnu. Mødet med Belgien bød straks på udfordringer. Her begynder Europa at stå lidt på højkant, men kun bakker på op til godt 600 m. Og hver gang man kører ned, ved man, at det går op igen. Hertil kommer, at vejene i Belgien er ganske forfærdelige at køre på, også i bil. Jeg måtte igen sætte km ind på debetkontoen. Jeg må erkende, at det er ganske svært at holde en tilstrækkelig høj gennemsnitsfart, hvis de 300 km skal rundes hver dag Overnatning i Virton, lige inden Frankrig.

5. dag 2. juli Etape 293 km Total 1.445km Gennemsnitsfart 26,00 km/t Max. hastighed 58.50 km Max stigning 9% Gennemsnitsstigning 2% Temperatur 20-35 G.C.

Solen skinner altid på toppen. Og det gjorde den, næsten. Den gode oplevelse var en punktering. God fordi Karen kom kørende bagfra, og jeg havde end ikke fået baghjulet af, inden hun var klar med et nyt. Ellers blev det krisernes dag. Begge min akillessener har de sidste par tage sendt vedvarende kritik af belastningen. Gentagne gange har jeg bedt om fred og ro, og nu er det næsten lykkedes at lukke munden på dem. Ellers var det også dagen, hvor tanker kom frem. Hvad laver du i grunden her, på cykel, midt i Frankrig. Her kommer der en bakke for hver 5 km, ofte med stigning op til 6%. Asfalten er ruflet, så det kan mærkes i siddevorterne. Vejet er meget lunt, lummert med tordenluft. Jeg var lige ved at ønske en rask regnbyge. Tæt på at opgive? Nej, men en sur dag på kontoret, men alligevel var det kun få km, der blev sat ind på debetkontoen. Det skulle jeg ikke have gjort. Da vi kl. 19.30 ikke havde fundet et overnatningssted, var der efter rådslagning og rådspørgen ikke anden udvej, end at køre videre til Tonnere, en tur på 30 km. Karen blev sendt af sted for at finde et hotel inden lukketid. Derefter startede tordenbygen og blæsten. Modvind naturligvis. Det var lange 30 km, men akillessenerne og stortåneglene fik besked på at tie stille, og så kom der gang i stængerne. Kl. 20.45 fik jeg øje på Karen. Hun stod ved et hotel, tæt ved kirken, vores normale mødested, hvis andet skulle glippe. I øvrigt er det flot sådan at få diner transportable flere gange om dagen. Højdepunkterne er at møde hende, og få serveret kolde drinks og sandwich.

6. dag 3. juli Etape 242 km Total 1.887 km Gennemsnitsfart 23,50 km/t Max. hastighed 52.50 km Max stigning 8% Gennemsnitsstigning 2% Temperatur 14-23 G.C.

Sagde jeg krise i går? Var jeg lige ved at ønske lidt forfriskende regn? Dagen startede i øsende regn og hundekoldt. Så sparer man solcremen. Og det går fortsat op og ned. Når man lige har klaret 1 km med 5% stigning, går det straks nedad igen, og straks opad igen. Meget spændende, men ikke 50 km i træk. Jeg havde stadig ikke fået akillessenerne til at makke ret. Så kom jeg i tanke om, at jeg ofte har set håndboldspillere med farvestrålende optapning på benene. Nu havde jeg ikke den slag tape, men gaffatape. Begge akillessener blev tapet op med sort gaffatape, - og det hjalp. Heldigvis begyndte bakkerne at komme med flere km mellemrum, og solen skinnede igen. Jeg rådspurgte dog Karen, om ikke hun kunne snakke med en Farmacia, måske kunne jeg få noget helbredende, for smerterne forsvandt ikke helt. Det gjorde hun så, men hun kom drønende op til mig i bilen, og sagde, at nu satte jeg cyklen og kørte tilbage og snakkede med Farmaciamanden. Han var klar over mit problem, da jeg dukkede op, og betragtede min fine optapning med "beundring". Så snakkede han om noget med STOP, men nu er jeg ikke så god til fransk, så jeg vidste ikke, hvad han mente. Han forklarede mig dog, at jeg kunne købe nogle tabletter, men måtte højst tage 6 om dagen, og så skulle jeg have fødderne i koldt vand. Det syntes jeg nu, at jeg havde haft hele formiddagen, og dagen før. Han spurgte meget interesseret om mit cykelforehavende. Jeg tror nok, vi blev enige om, at det nok skulle gå. Sådan forstod jeg det. Eller gik resten af dagen fint. Den truende regnskylle trak uden om os, da vi havde valgt en alternativ rute. 25 km i lige linje, man kunne næsten se fra den ene ende til den anden. Meget kedeligt. Så var der igen noget at brokke sig over. Vi tog ind på et landevejshotel i god tid. kl.19.15, belært af de seneste dages problemer med at finde et sted i tide. Og måske for at tilfredsstille ham Farmaciamanden, hvis det var det han mente med STOP. Min gamle skade i venstre knæ laver ikke problemer inde i knæet, men der er lidt bøvl med ydersiden af knæskallen. Så har man også lidt andet at tænke på. I øvrigt ser det ud til, at venstre storetånegl bliver lidt besværlig. Den overlever tilsyneladende, så nu skal jeg bruge tid på at klippe den. Vi er mætte ovenpå en herlig fransk 4-retters menu, så nu skal vi tidligt i seng.

7. dag 4. juli Etape 252 km Total 1.940 km Gennemsnitsfart 23,50 km/t Max. hastighed 58.50 km Max stigning 8% Gennemsnitsstigning 2% Temperatur 13-31 G.C.

Igen en dag, hvor det gik op og ned. Rent bogstaveligt fortsætter vejen med jævne stigninger på op til 6%, men vejene er bedre, og der er mange sving så man ikke kan se de næste tre bakker. Det går fint med Gaffatapen. Måske ser det ikke så smart ud, men det virker. Måske virker Farmaciamandens tabletter også. Dagens startede kold, godt for akillessenerne og skid for knæet, men man kan ikke få alt, hvad man ønsker. Flot solskin hele dagen og en let modvind. Det med knæet, har jeg kørt og tænkt lidt over. Det skulle jo ikke være så besværlig for en knæskal at bevæge sig op og ned. Men regner jeg efter, så strækkes og bøjes et knæ på sådan en tur ca. 500.000 gange. Og det gør det andet også: Solidt håndværk af ham, der har designet et knæ. Siden jeg startede min cykelkarriere i 1987, har jeg kørt ca. 200.000 km, så det bliver 40.000.000 knæbøjninger pr. knæ. Og så har jeg også bevæget mig til lidt andet. Det var det, jeg fik formiddagen til at gå med. Ellers kørte vi igennem en flot natur, tror jeg nok. Egentlig sad jeg vist og faldt i søvn på cyklen. Det gav ikke rigtig nogen fart, og jeg skulle lige tage lidt hensyn til benene. Da jeg kom til at se på hastigheden og pulsmåleren vågnede jeg. Man når altså ikke lige til Portugal med en fart på under 20 og en puls under 100. Så nu skulle den have en skalle resten af dagen. Farten kom op, men jeg kunne ikke få pulsen over 140. Lidt underligt. Når jeg kører løb hjemme og rammer den første bakke, ryger pulsen over 180 og jeg ryger af. Nu må jeg se, hvordan det virker, når jeg kommer hjem. Vi har et helt eminent samarbejde. Jeg nøjes med at cykle, og Karen klarer resten. Nu er det sengetid i Riberac.

8. dag 5. juli Etape 263 km Total 2.203 km Gennemsnitsfart 25,40 km/t Max. hastighed 60.50 km Max stigning 7% Gennemsnitsstigning 2% Temperatur 16-26 G.C.

Nu er det svært at skjule optimismen. Jeg har været fremme i skoene. Det ses tydeligt på storetåneglene. Men nu er det jo moderne med sort neglelak, så jeg er med på moden. Nu kan jeg se mållinien. Jeg skal bare igennem Spanien og så en tredjedel af Portugal. Så er jeg der. Det bliver godt nok med en dag længere end beregnet, men jeg tror, at jeg krydser grænsen til Portugal efter 10 dage. Og det er vel godt nok. Men jeg må indrømme, at det er hårdere, end jeg husker det for 8 år siden. I øvrigt mangler jeg lidt opsamling fra i går. Midt på dagen kom et par yngre cykelryttere op til mig, og den ene sagde en del på fransk. Det forstår jeg ikke meget af, så jeg sagde noget med Danmark og Portugal. De syntes åbenbart, at de skulle vise en dansker, hvordan man kører på cykel, så de satte bare fuld tempo på. Det passede mig fint, så kunne jeg ligge på hjul. Det varede nu ikke ret længe, for efter 5 km lå de på mit hjul, og så var de væk. De skulle åbenbart ikke til Portugal. Vi kunne først få morgenmad kl. 07.30, så det var for sent for os. Vi havde jo selv brød og ost med, men det var nær gået galt. Jeg blandede mig lidt i Karens arbejde, og tog brød og osteposen samt skraldeposen. Sidstnævnte anbragte jeg ved en skraldespand. Om morgenen viste det sig, at jeg havde byttet om på poser, men vi fik byttet om. Eller en rigtig god dag med overskyet, men ingen regn, og næsten ingen vind. Vi er kørt igennem de mange herlige vindistrikter, men desværre stod den ikke på smagsprøver denne gang. Og så kom det flade landskab syd for Bordeaux med majsmarker. Det er så fladt, at man kan se majsplanterne vokse. Først 11 km lige ud, så 15 grader til venstre, et hvidt hus i baggrunden, som er 8 km fremme, og sådan går det videre. Ellers har jeg fået allergi. Al nærkontakt med cyklen giver udslet. Således har jeg få tyndslidt bagdel, og må køre i 2 par cykelbukser. Også håndfladerne er tyndslidt af kontakten med cykelhandskerne, så dem har jeg smidt. God det ikke var omvendt. Egentlig skal man jo ikke bare beklage sig. Jeg har selv valgt det. Jeg kan bare stoppe det. Men det med beklagelserne hører med, hvis man skal forstå, hvor ekstremt hårdt det er. Og så er der nogle søde børn i Århus, der ligger på sygehus, der gerne skulle få lidt glæde af min indsats. Dem tænker jeg ofte på, når jeg har kriser. Dagen startede i øvrigt med et teknisk problem. Min VDO MV 1,0 cykelcomputer ville kun vise klokken. Og det er der jo ikke meget ved, når der kun er den ene kanal. Egentlig burde VDO være klar med en ny computer inden jeg kører ind i Spanien i morgen. Heldigvis kom den til live igen, så jeg havde flere programmer resten af turen. Ellers må jeg nok tage en alvorlig snak med min gode ven og cykelhandler og eks. veteranverdensmester Per Sandahl. Så fik du også lidt reklame. Nu er dagen slut, og Spanien venter i morgen, og vi er lidt nord for Bayonne.

9. dag, 6. juli Etape 236 km Total 2.439 km Gennemsnitsfart 23,00 km/t Max. hastighed 59.50 km Max stigning 8% Gennemsnitsstigning 2% Temperatur 12-22 G.C.

Efter en herlig regnfuld nat, vågnede vi op til en ny god dag. Heldigvis var det kun overskyet, i starten. Herefter regnede det halvdelen af dagen. Lidt nord for Bayonne viste sig at være ret langt. Det var stort set bykørsel hele tiden. Flere gange kørte vi forkert af hinanden i Spanien, og der er blev også cyklet en del på motorvej. Jeg nød den flotte tur rundt om kysten i strålende regnvejr. Gennem Handay, San Sebastian, Donestia frem til Zarautz. Karen var knap så heldig. Hun Kom Baskerlandet rundt. Men i Zarautz fandt vi hinanden igen. Hele dagen havde jeg kun en kanal på min cykelcomputer, så det var ret ensformigt. Undervejs var der et par knolde. Den sidste 600 m højde Ved nedkørslen til Vitoria ramte vi begge motorvejen og kom forkert ind i byen, så vi fandt ikke N 1 ruten, og de dertil liggende små hoteller. Derfor kom cyklen bag på bilen, og nu skylder jeg 18 km i straf. Dem er jeg nødt til at arbejde af i morgen. Vi overnatter er i La Puebla. Vi kan tilsyneladende ikke sende mails, så mange tak for gode hilsener og billeder hjemmefra, og mange gode hilsener herfra.

10. dag, 7. juli Etape 273 km Total 2.713 km Gennemsnitsfart 24,40 km/t Max. hastighed 59.00 km Max stigning 8% Gennemsnitsstigning 2% Temperatur 15-26 G.C.

Vi havde aftalt med cafedamen ved siden af, at vi kunne få morgenmad kl. 07.00, men hun havde ikke fået åbnet, så det blev toast og ost. Da vi var færdige, åbnede hun, så vi fik en kop kaffe. Jeg spurgte et par vejarbejdere om vejen til N 1. De forklarede om bjerge, og viste skilte og pegede. Vi fandt også N 1 ret let, og den rigtige retning. Da vi havde kørt 8 km, var vores side spærret, men den måtte jo komme igen, troede vi. Vi kom til en lille bjerglandsby med flere veje. Vi prøvede dem alle. En endte meget symbolsk ved kirkegården. Så var det tilbage igen, men nu var bommene nede, og det tog sin tid. Jeg spurgte nogle vejarbejdere om vej til Miranda og Burgos. De forklarede, at de ikke talte spansk. Det gør jeg heller ikke. En ældre dame kendte ikke byerne, så det var helt tilbage og en omvej den anden vej rundt til Mirande. Så var min gæld fra i går også betalt. Så gik det ud over stepperne, men med knolde på 900 m. Gennem Burgos gik det strygende, og så var det op på højsletten, men også her gik det konstant op og ned. Op og ned, mange kilometer i lige stræk. Der var en rat kraftig vind, imod naturligvis, men pænt vejr. Nu nærmede tiden sig for nattely, men hvis skulle man finde det i et område, hvor der kun kom en bil pr. kvarter? Karen blev sendt forud, og da jeg ankom til Villade, havde hun fundet et perfekt hotel. Jeg rullede lige 30 km for at have lidt i reserve til i morgen. Hotellet er helt nyt, og indrettet i en gammel mølle. Store korn"brønde" er belagt med glas, og der er indlagt lys, så man kan sidde ovenover og kigge ned. Det unge værtspar var meget hjælpsomme. Vi skal bare bede om mere mad, hvis menuen ikke er stor nok. Det var der og menuen var yderst velsmagende. Værten gjorde alt, for at jeg kunne komme på nettet, men det lykkedes ikke. Nu nåede vi ikke Portugal på dag 10, men vi satser på at slutte turen på dag 11. Så bliver det godt nok kongeetapen på sidstedagen, men det kan man vel leve med. Jeg har hørt om nogle voksne mænd, der netop er startet på en cykeltur på 3.000 km. De må da være gale. Tour de France kalder de det.

11. dag, 8. juli Etape 318 km Total 3.031 km Gennemsnitsfart 25,90 km/t Max. hastighed 62.50 km Max stigning 9% Gennemsnitsstigning 2% Temperatur 7-36 G. C.

Totale sponsorat:

33.133 kr.

Når nu ikke turen kunne nås på 10 dage, så skal den nås på 11 dage. Derfor var vi tidligt oppe, for værten ville godt komme og lave morgen mad 06.30, da det var os. Mit faste morgenritual er gaffaforbindingen, og den virker. Han syntes også, vi skulle have lidt ekstra brød med på turen. Men det var koldt her til morgen, forklarede han. Og det var der. Her på den spanske højslette i ca. 800 m højde var morgentemperaturen ned på 7 grader. Og tænk, hvis det havde regnet, havde været for koldt til at cykle. Men solen stop op på en klar himmel, og omkring middagstid var temperaturen kommet over 10 grader. Nu måtte cykelhandskerne på igen. Denne gang for at holde varmen, Om det var af samme grund ved jeg ikke, men der kom godt nok gang i stængerne. De første 100 km blev kør med et gennemsnit på 30.10 km/t. Selv om vi også kører lidt nedad, ca. 3 m på 2-3 km, så kommer vi højere op, omkring de 900 m. Mern nu går det nedad. Omkring middagstid passerer vi grænsen til Portugal, og nu kommer varmen. En del bjergkørsel slutter i Braganca, og her kommer træningsturen fra i går til nytte. Alle steder er det forbudt at køre med oksekærre, traktor, gå og cykle. Den alternative vej er mere grusvej end asfalt. Derfor holder løbsledelsen samråd, og tillader transport 30 km frem til en vej, hvor det igen er tilladt at cykle. Opsparingen fra i går. Og straks render vi ind i samme problem, men Karen når ikke at se skiltet, så vi skilles for en kort tid, og genforenes kort efter på den rigtige rute 102. Her rammer jeg i øvrigt noget helt nyt asfalt. Hjulene er næsten ved at sætte sig fast, men jeg kommer igennem, for så at begynde opkørsel til ca. 1.000 m igen. Og så går det nedad. Utroligt, at det er Portugal, der byder på alt det gode. Det går nedad til omkring 100 m højde, og så går det ellers op og ned resten af turen. Jeg indrømmer, at det er lidt dårligt planlagt, at den sidste etape bliver den længste og hårdeste, med det er svært at se 11 dage, 3031 km tidligere. En af mine sponsorer Klok, havde været så snedig, at han sponsorerede 10 pr. km i Portugal, max. 1.500 kr. Det blev til 158 km i Portugal. Og kære børn på afsmit E 1. Der bliver godt 33.000 kr., som I kan få glæde af. Nu vil vi først holde ferie, og så får i pengene i august. Forhåbentlig er nogle af jer blevet raske, inden vi kommer hjem, men det er jo også mere værd end penge. Rigtig god bedring til alle I andre. Også rigtig mange tak til sponsorerne, der gør denne donation mulig. Heldigvis får vi en time foræret i Portugal, men hele turen slutter kl. 21.30 dansk tid i Outeiros de Gatos hos Nuno og Beatrize. Vi havde ringet i forvejen, men de havde regnet med, at vi først kom fredag. Med til status hører også en stor tak fra os til alle jer, der sendte os af sted på børneafdelingen. Tak for hilsener, diverse gode forsyninger til turen, hilsner undervejs. Selvfølgelig en ekstra kærlig hilsen til børn, svigerbørn, og ikke mindst børnebørn. Om jeg gør det igen? Der er meget, der først skal i glemmebogen, men heldigvis er min hukommelse ikke så god mere. Så hvem ved? Men det var ikke gået uden løvindens hjælp. Dette var det sidste brøl fra The Lion i denne omgang.

Og så er der dømt ferie på Quinta de Rebeira

Men der er altid et PS. Nu er strabadserne på afstand, og de værste efterveer er overvundet. Foruden en herlig ferie i Portugal, havde vi den fornøjelse, at Radio Mêda lavede et indslag om os. Den portugisiske TV-kanal RTP 1 lavede et indslag med os og mange af Outerio de Gatos' beboere. TV2 Østjylland havde også et indslag:

http://www.tv2regionerne.dk/?id=435662&r=7

http://ww1.rtp.pt/noticias/index.php?article=357944&headline=98&visual=25&tema=27

Ovenstående er ikke tilgængelige længere.

Onsdag den 22. oktober 2008 blev en mærkedag for hele projektet. Den dag skulle vi aflevere pengene på Børneafsnit E 1, Ortopædkirurgisk afdeling Universitetshospitalet Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C, ved en festlig reception. Med sans for og respekt for hele projektet, ønskede afdelingen, at jeg ankom, som jeg i sin tid afgik. Cyklende ind på afdelingen. Det blev en oplevelse for livet. Jeg tror hele afdelingens personale var til stede. Der var også et par børn, der kunne deltage i receptionen. Og så var der de helt uovertrufne sygehusklovner fru Ib og Petunia. Vi blev meget rørt over alle de varme ord fra såvel overlæge Michael Davidsen, afdelingssygeplejerske Bente Majgaard og leder af sygehusundervisningen Jørgen Skaftved. Det, der især rørte os meget og gav os en klump i halsen var, at de i den grad værdsatte, at vi var med til at sætte fokus på netop den afdeling. Netop det havde været vores primære ønske. At alle parter er glade for, der kom en pæn check ind på kontoen, var jo i sig selv en fornøjelse, og også de gavmilde sponsorers fortjeneste. Det var dejligt på den måde, at få sat et punktum for projektet. Men det efterlod et tomrum. Og hvem ved? Måske kan vi finde et nyt projekt? Ate logo